MOE A/S - Kompetent og engageret rådgivning

Anders Jørskov Lage
Afløbsingeniør

Læs mere


Først DSE-messe, så praktik, studiejob og fast job
Jeg har set MOE på DSE-messen for lang tid siden, da jeg startede derude. Men jeg kender hovedsageligt virksomheden gennem min nuværende afdelingsleder. Jeg lærte hende at kende, inden jeg startede på studiet. Først inspirerede hun mig til at læse til ingeniør, og så fortalte hun meget positivt om MOE. Jeg har også været i praktik her, og så fik jeg studiejob efter praktikken. Til sidst skrev jeg også mit afgangsprojekt i MOE, og fik så efterfølgende job.

Studie vs. arbejde
Både min praktik, mit studiejob og afgangsprojektet har været spændende. Folk var rigtig søde og hjælpsomme, dengang jeg startede. De var meget udadvendte, og slet ikke sådan, som jeg havde forestillet mig en arbejdsplads. Jeg troede, at når man arbejdede, så sad man på sin plads. Men her snakker man meget, hygger meget og griner meget. Det er ikke kun at sidde foran en computer. Det skal også være sjovt at gå på arbejde, ellers er det nogle hårde år, de næste mange år. Det er en udfordring at gå på arbejde, men det er også sjovt, netop fordi man bliver udfordret. Både på ens faglighed og på det sociale, når man skal snakke med nye mennesker.

Udfordrende hverdag
Det er nogle opgaver, jeg ikke havde regnet med at få som helt nyuddannet. Man bliver lidt kastet ud i opgaverne. Det er noget andet end at gå på skole. Men man får også hjælp, man skal bare spørge om det. Jeg vil nu også gerne vise, at jeg godt kan selv.

Det sociale aspekt betyder meget
Der er jo rigtigt meget socialt, skiture, studieture og fester. Jeg synes, der er et rigtig godt socialt sammenhold. Man lærer folk at kende til de sociale arrangementer og der er andre unge, man er ikke den eneste. Jeg synes ikke alderen afholder én fra at snakke med folk. Der er også meget socialt efter arbejde, man lærer folk at kende, og jeg synes, de er nemme at snakke med. Jeg synes, der er nogle spændende afdelinger, især min egen, afløb. Man skal jo have interessen, hvis man vil arbejde med det. Og for mig, er det hyggeligt at gå på arbejde, det er ikke helt vildt hårdt at komme op om morgenen.

Tværsnit af installeret faskine.




Øvrige medarbejderportrætter