MOE A/S - Kompetent og engageret rådgivning

Alarmer og sikringsanlæg

MOE rådgiver om teknologi, der øger sikkerheden og forebygger i forhold til brand, tyveri og ulovlig indtrængen. Vores kompetencefelt dækker alle typer elektronisk overvågning og alarmsystemer, elektromekaniske låse, brandalarmering og sprinkleranlæg.

Hos MOE holder vi os ajour med de nyeste teknologier til bl.a. indbrudsalarmering, TV overvågning og adgangskontrol. På baggrund af en individuel risikovurdering afklares den enkelte bygnings sikringsbehov og omfanget af sikringstekniske anlæg designes på baggrund af dette. Vi har stor erfaring med at projektere både ”stand-alone” løsninger, og store integrerede systemer, hvor alle bygningstekniske anlæg, herunder også sikringsanlæg, sammenfattes i et fælles BMS-anlæg (Building Management System), hvorfra alle systemdata og alarmer kan overvåges fra en fælles overskuelig brugerflade.

Da Brandteknisk rådgivning ligeledes er en af MOEs kernekompetencer, rådgiver vi herudover om brandsikringsanlæg.

MOE rådgiver specifikt inden for:

  • Automatiske indbrudslarmanlæg (AIA)
  • Adgangskontrolanlæg (ADK)
  • TV-overvågning (TVO)
  • Brandalarmanlæg (ABA)
  • Varslingsanlæg (AVA)
  • Rumslukningsanlæg (ARS)
  • Sprinkleranlæg

Når uheldet har været ude, vil der ligeledes være en kritisk fase, hvor det er vigtigt at der handles korrekt. MOE kan hjælpe med at udarbejde beredskabsplaner, der er et vigtigt værktøj for at kunne sikre mindst mulig konsekvens af en given hændelse.


 
Jens Kastvig
Afdelingsleder
2540 0377
jka@moe.dk

 
Morten Schou Jensen
Afdelingsleder
2540 0052
msj@moe.dk