Øresundsvej - vejanlæg


23. august 2007

Vejprojekt

Moe & Brødsgaard har vundet opgaven for istandsættelse og ombygning af Øresundvej på Amager. Opgaven skal løses for Københavns kommune i samarbejde med landskabsarkitekterne Thing & Wainø. Mål er at opnå en sikker trafikal forbindelse mellem byområdet og Amager Strandpark samtidigt med denne vejstrækning bliver et attraktivt opholdssted. Ombygningsarbejdet forventes af være afsluttet i oktober 2009.

Øresundsvej går mellem Amagerbrogade og Amager Strandvej og er ca. 1,6 km lang. Vejen skal omprofileres, så den får to kørebaner, cykelstier og fortove på hele strækningen.

Undervejs skifter vejens omgivelser karakter fra den meget tætte urbane bebyggelse ved Amagerbrogade til de mere åbne og grønne områder ved Lergravsparken, Metrostation Øresund og for enden Amager Strandpark.

Dette skift giver mulighed for at skabe lokale byrum med forskelligartede karakterer og udfoldelsesmuligheder. Blandt de særlige indsatsområder er en ny plads ved kulturhuset Amager Bio, en trafikplads ved Østrigsgade og en forplads til Øresund metrostation.

Af lignende projekter som Moe & Brødsgaard har udført for Københavns Kommune kan nævnes Øster Allé på Østerbro og Prags Boulevard på Amager.

Fakta

Udførselsperiode: 2007-2009
Projekt: Omlægning og istandsættelse af vej
Bygherre: Københavns Kommune
Arkitekt: Thing & Wainø
Anlægsrådgivning og projektering: Moe & Brødsgaard

Tilbage til oversigt


Kontakt


Kim Schwartzlose
Sektorleder Anlæg & Miljø
+45 4457 6760
KSC@moe.dk