Vundet svømmehalskonkurrence


13. november 2007

Vundet konkurrence om svømmehal i Norge

Moe & Brødsgaard har i et team sammen med arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og landskabsarkitektfirmaet Schønherr vundet konkurrencen om en total ombygning og renovering af den eksisterende svømmehal, Ankerskogen, som ligger i Hamar i Norge.

Svømmehallen Ankerskogen i Hamar blev bygget i 1980 og var dengang Nordeuropas største svømmehal. Da nutidens brugere af en svømmehal har andre forventninger til et sådan aktivitetssted, skal Ankerskogen nu ombygges og ved samme lejlighed renoveres.

Således har arkitekterne skabt et gennemgående tema SANA PER AQUA (sund gennem vand), som betyder, at der med ombygningen kommer et nyt og godt 8.000 m2 stort svømme– og badeanlæg med en række faciliteter som aromatiske spabade, moderne fitness faciliteter, cafémiljø og mødested.

Moe & Brødsgaard har en årelang erfaring med byggeri og renovering af svømmehaller og kan således tilbyde en kompetent rådgivningsydelse inden for netop denne type byggeri. Det gælder fx specialviden om vandbehandling, indeklimaregulering, bassinkonstruktion eller drift og vedligeholdelse af en svømmehal, herunder energihåndtering. Blandt vores referencer tæller et af Danmarks største svømmebade Vestbadet, det nye Idræts- & Aktivitetscenter Birkerød og Vejlefjord Sanatorium.

Hamar Kommune havde inviteret seks arkitektfirmaer, hvor de øvrige deltager var KHR Arkitekter sammen med Rambøll Danmark, Anderssen + Fremming, Asplan Viak, Medplan sammen med Rambøll Norge og PP Arkitekter sammen med Sweco Grøner og Weedo AB.

Fakta

Projekt: Ombygning og renovering af 8.000 m2 svømmehal i Norge for 175 mio. nkr.
Bygherre: Hamar Kommune
Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen og landskabsarkitektfirmaet Schønherr
Ingeniørrådgivning og projektering: Moe & Brødsgaard A/S

Tilbage til oversigt


Kontakt


Jakob Mariager
Afdelingsleder
JAM@moe.dk