Moe & Brødsgaard vinder Gentofte Hospital


3. oktober 2008

Moe & Brødsgaard har i et konsortium med Arkitema og ingeniørfirmaerne EKJ og Balslev netop vundet konkurrencen om renoveringen af Gentofte Hospital.

 

Moe & Brødsgaard har med sin sundhedsgruppe fokuseret på markedet for sundhedsbyggeri, og denne renovering af Gentofte Hospital er sundhedsgruppens nyeste vinderprojekt.

Projektet består i at renovere de eksisterende bygninger med fokus på at gøre hospitalet mere fleksibelt i forhold til fremtidens udfordringer. Hospitalet vil efter renoveringen fremstå som et af landets mest moderne.

Alle hospitalets funktioner skal være i fuld drift under renoveringen, som derfor udføres i syv faser. Der er tale om en renovering efter moderne principper, hvor den ydre bygningsskal genanvendes, men hvor alt indvendigt fjernes på nær bærende vægge og etageadskillelser.

Projektet er budgetteret til en byggesum på 1,2 mia. kr. over de næste 7 år. Første etape forventes sat i gang i løbet af de næste par uger.

Tilbage til oversigt


Kontakt