Jernbanespor ved Ringsted Station
18. juni 2008
Sammen med det svenske Banverket Projektering AB skal Moe & Brødsgaard projektere et nyt 2 km langt overhalingsspor øst for Ringsted Station. Sporet etableres for at passagertog i retning mod Jylland/Fyn kan overhale de op mod 850 meter lange godstog, som også benytter strækningen.
Sporet etableres på nordsiden af det eksisterende spor, som ligger i afgravning. For at skabe plads til det nye overhalingsspor et det nødvendigt at ombygge skråningen nord for banen, dels ved afgravning dels med infatningsvægge, samt at ombygge et endevederlag på én af de to broer, der krydser banen på strækningen.
Opgaven fordeles så Moe & Brødsgaard har projekteringsledelsen og laver hovedprojekt for jord, bærelag, afvanding, broer og konstruktioner. Banverket Projektering AB projekterer spor, kørestrøm, sikringsanlæg og fjernstyring.
Tilbage til oversigt