Moe & Brødsgaard ekspanderer i Norge
17. november 2009
Moe & Brødsgaards norske datterselskab Moe Norge ekspanderer ved opkøb af det norske rådgivende ingeniørfirma PolyPlan og får tilføjet Norges førende ekspertise indenfor bade- og svømmeanlæg.
Opkøbet giver en væsentlig forstærkning
Opkøbet af et kompetent og ambitiøst firma som PolyPlan giver en væsentlig forstærkning af Moe Norge. For Moe Norge er opkøbet et afgørende led i udviklingsstrategien. Sune Wendelboe, direktør i Moe Norge, uddyber:
- Det er vigtigt for os, at der her er tale om et veletableret firma med spidskompetencer, der kan komplementere vores nuværende kompetencer. Med dette opkøb ekspanderer vi med 11 erfarne medarbejdere, og vi får tilført Norges førende ekspertise inden for bade- og svømmeanlæg – en ekspertise, som vores moderselskab Moe & Brødsgaard også kan drage nytte af, forklarer Sune Wendelboe.
Det internationale aspekt
Moe Norge er moderselskabet Moe & Brødsgaards første udenlandske virksomhed. Christian Listov-Saabye, administrerende direktør i Moe & Brødsgaard, forklarer om baggrunden for oprettelsen:
- Moe & Brødsgaard har projekteret i Norge siden 1970’erne, og etableringen af Moe Norge var et naturligt og væsentligt skridt i vores geografiske udvikling og internationalisering. Vi er optimistiske med hensyn til forretningsområdet i Norge, og med overtagelsen af PolyPlan forstærker vi vores tilstedeværelse i Norge væsentligt, udtaler Christian Listov-Saabye.
Billedet viser Ankerskogen svømmehal og wellnesscenter i Hamar, Norge. Et projekt både Moe Norge og PolyPlan arbejder på.
Læs mere om Moe Norge
Læs mere om PolyPlan
Tilbage til oversigt