Moe & Brødsgaard vinder Kappelborg
19. august 2009
Et konsortium med Moe & Brødsgaard, MT Højgaard og Arkitektfirmaet NORD har vundet konkurrencen om det nye kulturhus Kappelborg i Skagen.
Projektet rummer bibliotek og musikskole samt en multisal, der kan fungere som koncert-, teater-, biograf- og konferencesal med plads til op mod 250 publikummer. Endvidere får huset plads til en særskilt biograf- og foredragssal med 60 pladser.
Regionschef for Aalborg Lars Kjeldgaard er ansvarlig for Moe & Brødsgaards bidrag til projektet. Han udtaler følgende om projektet:
- Det nye kulturhus tager hensyn til det eksisterende Kappelborg og tilfører samtidig en tiltrængt fornyelse og udvidelse. Vi er glade for, at vi på denne måde kan bidrage til, at Skagen med det nye kulturhus får et uformelt samlingspunkt for kultur og folkeoplysning.
Projektet får en forventet byggeperiode på 1 ½ år.
Tilbage til oversigt