8-tallet kåret til Årets byggeri af magasinet Byggeri
17. december 2010
Byggemagasinet Byggeri har kåret 8-tallet tegnet af arkitekterne BIG med Moe & Brødsgaard som ingeniør til årets byggeri 2010 i kategorien bolig.
Fremtidens visioner i dag
Moe & Brødsgaard har været kreativ sparringspartner på projektet fra den indledende designfase til projektets færdiggørelse. Alex Fraenkel, sektorleder for Byggeri & Design i Moe & Brødsgaard fortæller om byggeriet:
- BIG har med 8-tallet tænkt stort uden at gå på kompromis med de små detaljer, der gør den store forskel for et vellykket byggeri. 8-tallet er en unik vision, der gør fremtidens visioner om bolig- og erhvervsbyggeri konkret allerede i dag. Vi er stolte over, at vores ingeniørrådgivning har bidraget til at gøre 8-tallet til et byggeri i verdensklasse, og vi er sikre på, at 8-tallet vil modtage flere priser i tiden fremover.
Tilbage til oversigt