Innovativt cykelprojekt i Helsingør Kommune


15. maj 2010

Moe & Brødsgaard har netop igangsat et projekt, der omfatter etablering af en cykelring for cyklister i centrum af Helsingør og en såkaldt bypass for cyklister igennem Helsingør City.

Innovative cykelløsninger – vi er med helt fremme

Projektet vil gennem etableringen af både en cityring og en bypass for cyklister benytte innovative tiltag til at omdanne eksisterende snævre byrum, så de kan fungere som hovedkorridorer for cykeltrafikken. Projektet forventes at kunne danne skole for mange andre byer i landet og er støttet af regeringens cykelpulje. Vi er således nu med helt fremme med innovative cykelløsninger.

Hvad omfatter projektet?

Bypass gennem centrum vil fungere som en meget attraktiv rute med direkte forbindelse til cykelparkeringsanlæggene omkring Helsingør Station. Projektet omfatter blandt andet etablering af cykelgader, cykling mod ensretningen, etablerings af modstrøms cykelstier, skiltning og fjernelse af eksisterende kantstensparkering.

Cityringen omfatter ny skiltning og justeres med mindre forbedrende anlægstiltag (etablering af ramper, modstrøms cykelbaner, vejafmærkning mm.).

Vi er rådgiver for Helsingør Kommune

Helsingør Byråd vedtaget, at kommunen skal bruge næsten 50 millioner kroner på at forbedre forholdene for cyklister i løbet af de kommende fire år. Vi er rådgiver for Helsingør Kommune og er med på flere projekter. Bl.a. har vi igangsat projektering af nye cykelstier på Nordre Strandvej, som også skal udføres i år.

 

Tilbage til oversigt


Moe & Brødsgaard deltager på konferencen Velo City i Øksnehallen d. 24. juni 2010. Her kan du høre Lene Hansen, Kompetencechef for trafik i Moe & Brødsgaard, fortælle om projektet i Helsingør Kommune.

Vi har til Velo City-konferencen udarbejdet en folder om projektet

Download folderen i PDF-format (på engelsk)

Velo City-konferencens egen hjemmeside

Kontakt


Kim Schwartzlose
Sektorleder Anlæg & Miljø
+45 4457 6760
KSC@moe.dk