Moe & Brødsgaard skaber vækst
24. marts 2010
Moe & Brødsgaards årsresultat for 2009 viser en omsætningsvækst på 7 % til 236 mio. kr., et resultat for den primære drift (EBIT) på 14,8 mio. kr. og en overskudsgrad på 5,7 %.
Vækststrategi har givet muskler
Moe & Brødsgaard har præsenteret resultatet for 2009. Virksomheden har opnået en omsætningsvækst på 7 % til 236 mio. kr. Adm. direktør Christian Listov-Saabye udtaler om baggrunden for årets resultat:
- Vi er glade for, at Moe & Brødsgaard i et marked præget af lavkonjunktur har opnået et godt resultat med en vækst i omsætningen på 7 %. Vi har arbejdet målrettet og fulgt vores vækststrategi. I årets løb har vi overtaget Bay & Elkjær i Roskilde og vores datterselskab i Norge har overtaget den norske rådgivervirksomhed PolyPlan AS. Samtidig har vi øget vores egenkapital og står derfor godt rustet til fremtidens udfordringer.
Rådgivning med kvalitet giver perspektiver
Der er i disse år fokus på kvalitet i samfundsudviklingen i forhold til sundhed, undervisning, infrastruktur, trafiksikkerhed, bæredygtighed og miljø. Det er alle områder, hvor Moe & Brødsgaard har omfattende erfaring og er i gang med spændende opgaver. Christian Listov-Saabye uddyber:
- 2009 blev et år med hård konkurrence, og den vil fortsætte i 2010. Vi har imidlertid en god position i markedet, hvor vi er blandt de førende rådgivere inden for branchens vigtigste forretningsområder. Vores 340 kompetente og engagerede medarbejdere i Danmark og Norge yder rådgivning på højeste faglige niveau og med nogle store projekter i ordrebogen i slutningen af året, ser vi frem til yderligere vækst.
Nøgletal for 2006-2009
|
DKr |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
Nettoomsætning |
170.470.135 |
186.358.898 |
220.952.334 |
236.380.000 |
|
Res. primær drift / EBIT |
10.275.647 |
11.220.370 |
15.958.775 |
14.882.000 |
|
Res. efter skat |
7.618.068 |
11.252.612 |
12.633.811 |
9.651.000 |
|
Overskudsgrad |
6,0 |
6,0 |
7,2 |
5, 7 % |
|
Egenkapital |
24.319.708 |
29.951.981 |
33.882.081 |
35.950.000 |
Profil 2010 er udkommet
Samtidig med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2009 udkommer Moe & Brødsgaards firmaprofil Profil 2010 med præsentationer af vores forretningsområder og eksempler på vores referencer i årets løb.
Se Profil 2010 i PDF-format eller kontakt os på info@moe.dk og få et eksemplar tilsendt.
Tilbage til oversigt