Moe & Brødsgaard fylder 80 år


1. marts 2010

Moe & Brødsgaards fejrer 80 års fødselsdag d. 1. marts 2010. Fra begyndelsen har nytænkning, kvalitet og ambitioner været grundpiller i virksomheden. Den første opgave var en udvidelse af H.C. Ørstedværket, og i år arbejder Moe & Brødsgaards 340 medarbejdere bl.a. med Nordeuropas største akvarium Den Blå Planet og Danmarks største enkeltstående miljøtiltag Amagerforbrændings affaldsbehandlingscenter.

340 kompetente og engagerede medarbejdere

Fra beskedne forhold på Vesterbrogade d. 1. marts 1930 er Moe & Brødsgaard i dag vokset til 5 kontorer fordelt over hele landet samt et datterselskab i Norge, og virksomheden ser frem til yderligere vækst i fremtiden. Virksomheden har i dag 340 kompetente og engagerede medarbejdere, og Christian Listov-Saabye er ikke sen til at fremhæve medarbejdernes rolle i virksomhedens historie:

- Vi er i dag en af landets førende rådgivere, og vi tilbyder tværfaglig rådgivning på højeste faglige niveau. At Moe & Brødsgaard i år kan fejre 80 års jubilæum kan vi takke vores kunder og ikke mindst vores stærke team af kompetente og engagerede medarbejdere for, forklarer Christian Listov-Saabye.

80 år med nytænkning og kvalitet

Moe & Brødsgaard har formået at tænke nyt og kreativt siden firmaets start, og det skyldes ikke mindst evnen til at kombinere ballasten af erfaringer og stærke kompetencer med et stort engagement. Christian Listov-Saabye, administrerende direktør i Moe & Brødsgaard, tillægger netop denne kombination stor vægt:

- I Moe & Brødsgaard har vi altid fokuseret på at finde nye og bedre løsninger på de udfordringer, vi møder i vores arbejde. Vi har tradition for fornyelse, og det har spillet en afgørende rolle i Moe & Brødsgaards succes, forklarer Christian Listov-Saabye.

Se højdepunkter fra 80 år med Moe & Brødsgaard

 

Tilbage til oversigt


Kontakt


Christian Listov-Saabye
Adm. direktør
44 57 60 61
CLS@moe.dk