Klimasikring - regnvandet skal udnyttes konstruktivt


2. september 2014

Det voldsomme nedbør viser at klimasikring skal tages alvorligt. Hos MOE, ser vi regnvandet som en ressource, der kan omdirigeres og benyttes i toiletter, fællesvaskerier og til forskønnelse af bydele.   

I den lille by Strøby Egede i Stevns Kommune er afløbsingeniørerne fra MOE ved at klimasikre et område på 22 ha og 570 ejendomme. Projektet er et godt eksempel på en nødvendig indsats, der skal værne mennesker, bygninger og natur mod skadevirkningerne af de voldsomme regnskyl.  For selvom det i gennemsnit ikke regner mere end det gjorde tidligere, så regner det kraftigere. Der går længere tid mellem vi får regn men nedbøren har det i stedet med at falde i koncentrerede mængder. Traditionelt set er de danske afløbssystemer langtfra gearet til at håndtere så voldsomme vandmasser, og det er derfor en væsentlig del af infrastrukturen, der bør moderniseres.

For det første er spildevandet et mærkbart problem, når de store nedbørsmængder får afløbssystemerne til at løbe over. Spildevandet er miljøskadeligt og udgør en direkte sundhedsfare for mennesker, da vandet bl.a. indeholder E-Coli bakterier. I Strøby Egede er en af løsningerne på problemet at separatkloakere, hvilket vil sige, at man anlægger henholdsvis regn-og spildevandsledninger, så spildevandet forbliver i sit eget lukkede system. Men ifølge Lene Bisballe, der er afdelingsleder for afløbsteknik i MOE, skal der mere til, hvis man vil undgå oversvømmelserne:

”Det er klart at separatkloakering er en vigtig del af løsningen, da vi får løst spildevandsproblematikken. Men selvom vi ydermere dimensionerer de nye regnvandsledninger, så de bedre kan rumme vandmasserne, har disse løsninger naturlige begrænsninger. Det vi i stedet skal arbejde hen imod er metoder, der fuldt ud kan afkoble regnvandet fra kloaksystemet.”  




Lokal Anvendelse af Regnvand

Forkortelsen LAR står oprindeligt for Lokal Afledning af Regnvand, da hensigten er at lede vandet uden om kloaksystemet. Men ifølge Lene Bisballe burde A’et i mange tilfælde stå for anvendelse:

”Selvom regnvand ikke har drikkevandskvalitet kan det sagtens bruges til formål der ellers tærer på vandressourcerne. Vi har f.eks. både været med til at forsyne toiletter og fællesvaskerier med regnvand”
udtaler Lene Bisballe og fortæller videre om et projekt i Selsmosen, hvor man bruger regnvand til kulturelle formål.

Selsmosen i Høje Taastrup har fået en større volumen for at kunne håndtere vandmasserne, og i den forbindelse har man skabt en vandaktivitetspark, med bl.a. vandkanoner, tømmerflådesejlads og en kajakpolobane. For som Lene Bisballe påpeger, kan man godt ”lege” med regnvand under kontrollerede forhold, hvis man f.eks. renser vandet med et såkaldt UV-system. 

  

Regnvand, æstetik og bæredygtige bydele
Øen Amager er både flad og lavtliggende, så øboerne har længe måttet høre på vittigheder om, at det kan udvikle sig til et nordens Venedig når havene stiger og vi fortsat har ekstremvejr.  Selvom dette eksempel nok ville være at gå lidt drastisk til værks, kan vandets æstetiske kvaliteter faktisk vise sig at være en fornuftig del af løsningen.

Denne kobling er et centralt element, i en ny bæredygtig helhedsplan for Brøndby Strand Parkerne, som MOE har været med til at udarbejde sammen med arkitektfirmaerne DOMUS, BCVA og Kragh & Berglund. Som det også er tilfældet i Selsmosen, vil et nyt regnvandsbassin fungere som rekreativt område og naturlegeplads. Man vil herudover erstatte de eksisterende cykel- og gang stier med åer, mens det overskydende jord, der udgraves, efterfølgende benyttes til at anlægge nye stier på hævede niveauer. På tagene af højhusene, skal der anlægges væksthuse og haver, mens vandet kan ledes ned langs bygningerne og bruges til afvanding på altanerne. 

De mange tiltag er således med til at skabe et naturligt udseende landskab og et organisk visuelt udtryk, der kan understøtte visionen om at fremhæve mødet mellem natur og byliv. Men den omfattende indsats er samtidig med til opfylde ambitionen om helt at afkoble regnvandet fra kloaksystemet. 

Helhedsplanen, der har fået navnet ”Grønby Strand”, er ifølge Lene Bisballe også et projekt, hvor klimasikring ses i et større perspektiv, der rækker ud over selve boligområdet. For når man klimasikrer et så stort areal, vil aflastningen på kloaksystemet også kunne mærkes i de mere lavtliggende områder, der støder op til ”Grønby Strand”.


Tilbage til oversigt


 
Lene Bisballe
Afdelingsleder
2540 0222
lbi@moe.dk


Publikationer