OPP-kontorbyggeri på Kalvebod Brygge


14. oktober 2014

MOE er ingeniørrådgiver for det konsortium, som skal opføre et nyt kontorbyggeri på Kalvebod Brygge, der bliver et af de største OPP-projekter til dato.

Når man kører over Dybbølsbro, kan man ikke lade være med at bemærke de store arealer langs banelegemet, der ligger ubenyttet hen. Men fra oktober 2015 og frem til 2018, vil der på den ene side af broen rejse sig et 41.000 kvm stort kontorbyggeri med dertilhørende parkeringskælder på 17.000 kvm. En bygning der skal blive arbejdsplads for ca. 2000 medarbejdere fra Trafikstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet og Energistyrelsen.

Et interessant aspekt ved byggeriet er at det opføres i OPP (Offentligt Privat Partnerskab). For ved offentlige bygge- og anlægsprojekter adskiller man normalt projekteringen og selve opførelsen af byggeriet fra den efterfølgende drift og vedligehold. Ved OPP-modellen anlægger man fra starten et totaløkonomisk perspektiv på projektet. Driftsomkostninger – og dermed også energiforbrug – regnes i langt højere grad med i projekteringen. Leverandøren af byggeriet stiller gennem kontrakten garanti for driftsudgifterne i en periode, der ofte vil strække sig over 20-30 år. Som ingeniørrådgiver for leverandøren skal MOE således være med til at sikre, at der i projekteringen tages højde for det langsigtede perspektiv.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen ser betydelige fordele ved, at byggeriet skal opføres som OPP:
- Kontorhuset på Kalvebod Brygge giver os mulighed for at gøre nye erfaringer med OPP-modellen. For det første skaber modellen økonomisk sammenhæng mellem anlægsudgifterne og den efterfølgende drift af bygningen. For det andet giver modellen et godt incitament til fra starten at indarbejde den mest energieffektive løsning i byggeriet. Derfor håber jeg også, at projektet kan være med til at sætte gang i endnu flere OPP-projekter i fremtidens byggeri.

MOE har samtlige ingeniørydelser på det nye kontorbyggeri ved Kalvebod Brygge, der i øvrigt bliver nabo til Fisketorvet, hvor vi ligeledes har været rådgiver gennem en lang årrække.

Konsortium:

  • Enggaard A/S
  • Nordea Pension
  • Danmark Ejendomsselskab A/S
  • Arkitekt: Arkitema Architects
  • Ingeniørrådgiver: MOE

 

 

 

 

 

Tilbage til oversigt


 
Alex Fraenkel
Divisionschef
2540 0011
afr@moe.dk


 
Poul Henning Hansen
Projektchef
2540 0063
phh@moe.dk