S-togsstation til den nye by Vinge


7. oktober 2014

MOE har sammen med Henning Larsen Architects, Tredje natur og Railway Procurement Agency vundet konkurrencen om en S-togsstation og ny bydel til byen Vinge.

Vinge er et af Danmarks største byudviklingsområder med et samlet areal på 370 ha. Projektet bygger på visionen om en helt ny bæredygtig by, der bygges op fra grunden og i fremtiden vil kunne rumme ca. 20.000 indbyggere. MOE har tidligere været med til at udarbejde den omfattende helhedsplan, der ligger til grund for den nye by. Henning Larsen Architects var også arkitekter på dette projekt, og MOE bidrog særligt med kompetencer inden for håndtering af Regn- og spildevand, Transport, Kollektiv trafik samt Veje og motorvejstilkørsel.

 

Begge firmaer får nu lov at forsætte arbejdet med at udvikle Vinge, da den nye S-togsstation skal være en central del af den levende bymidte og samtidig vil sikre at byens beboere kun er en halv times togkørsel fra København.

 

Det Grønne hjerte
Vinge Station vil ligge i forbindelse med byens urbane park ”Det Grønne Hjerte”, som skal kombinere natur og byliv på utraditionel vis. I vinderforslaget er stationen derfor tænkt som endnu et ellement, der skal give liv i den grønne bymidte. Stationspladsens arkitektoniske udformning skaber et naturligt amfiteater, en vandlegeplads og en festplads, der kan anvendes til koncerter og byfester.   Pladsen er ydermere designet således, at den tilbyder områder henvendt til forskellige aldersgrupper, både leg til børn og mere roligt ophold til ældre.  Ifølge dommerkomitéen former pladsen sig ”organisk efter det omkringliggende landskab, hvilket resulterer i et meget varieret, spændende og intenst byrum.”

 

Hvis du vil vide mere om den nye by Vinge, kan du se en video, der beskriver helhedsplanen her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til oversigt


 
Per Lautrup-Nissen
Forretningsansvarlig
2540 0097
lau@moe.dk


 
Kim Schwartzlose
Divisionschef
2540 0111
ksc@moe.dk