Sygehus Vendsyssel


1. maj 2014

MOE har sammen med C.F. Møller vundet konkurrencen om udbygning og renovering af Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

Sygehus Vendsyssel vil i alt blive udvidet med 14.000 kvm, når der nu både skal opføres en ny behandlingsbygning og et nyt kvinde-barn hus. Som et led i den helhedsplan, vinderteamet nu er blevet ansvarlige for at udarbejde, vil der ligeledes blive foretaget en indvendig renovering af 11.000 kvm. eksisterende byggeri.

" Med vinderforslaget får vi nogle gode rammer i Hjørring, hvor der både er tænkt på patienter, pårørende og personale. Det bliver mere enkelt, overskueligt og trygt for patienter og pårørende at ankomme til og færdes på sygehuset. Og selvom bygninger skal rumme mange praktiske funktioner, så er der tænkt på rekreative oaser og helende omgivelser" - udtaler sygehusdirektør Henrik Larsen.

Det er herudover bygherrens ønske, at Sygehus Vendsyssel skal gå forrest indenfor ansvarligt og bæredygtigt byggeri, og teamet skal derfor også være med til at opfylde ambitionen om at sygehuset med tiden DGNB- certificeres til SØLV.

C.F. Møller er totalrådgiver på projektet og MOE varetager al ingeniørrådgivning inkl. brandrådgivning.

 

Tilbage til oversigt