MOE er med i "Engineer the future"


En alliance af uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og virksomheder står bag det nye initiativ ”Engineer the future”, der skal øge opmærksomheden på, hvor vigtigt det er at uddanne flere ingeniører, styrke naturfagene og øge den tekniske forskning. MOE er blandt partnerne i projektet.

Hvis Danmark i fremtiden kommer til at få en stigende mangel på ingeniører og andre med naturvidenskabelige uddannelser, vil der blive tale om et samfundsproblem, der ikke kun drejer sig om en mangel på arbejdskraft. De teknologiske fremskridt er ligeledes en forudsætning, for den innovation der både skal gøre danske virksomheder konkurrencedygtige i fremtiden og samtidig give løsninger på en lang række samfundsmæssige udfordringer. Hos en virksomhed som MOE, hvor vi rådgiver inden for byggeri, energi og infrastruktur, arbejder vores ingeniører eksempelvis målrettet på at udtænke nye løsninger, der tager højde for bæredygtighed, miljø og klimatilpasning, hvilket i fremtiden kommer til at være aldeles vigtige fokusområder.

En central del af projektet er derfor også at inspirere unge mennesker til ingeniørfaget ved at fortælle om en profession med mange spændende karierremuligheder og interessante arbejdsområder, hvor man samtidig er med til at bidrage til en teknologisk udvikling, der gør en forskel.

Du kan læse mere om projektet på Engineer the future’s hjemmeside, og du kan ligeledes følge med på de sociale medier:

facebook.com/engineerthefuturedk

linkedin.com/company/engineer-the-future

plus.google.com/107314265643699917110

twitter.com/etfdk

Instagram: @instaingenior

Tilbage til oversigt