Årsresultat 2014 - Fortsat vækst og øget internationalisering


12. marts 2015

MOE kan igen i år præsentere et tilfredsstillende resultat. Alle forretningsområder i koncernen bidrager til vækst og indtjening. Effektivisering og internationalisering har vist sig at være vejen frem.

Årets nettoomsætning i den samlede MOE koncern udgør 416,1 mio. kr. mod 404,2 mio. kr. i 2013, hvilket giver en stigning på 3 %. Det ordinære resultat er steget med 17 % og udgør 18,6 mio. kr. mod 15,9 mio. kr. sidste år.

MOE sikrer igen i år fremgang både på bund- og toplinjen og i medarbejderantal. Dette skyldes fremgang inden for alle tre forretningsområder: Byggeri, Energi og Infrastruktur. Særligt Energi og Infrastruktur bidrager til væksten. Byggeriområdet bidrager gennem øget fokus på lønsomhed og udvikling af nye rådgivningsydelser.

”Også geografisk bidrager alle vores enheder i koncernen til væksten. Vores medarbejdere har gjort det rigtig flot”, udtaler administrerende direktør i MOE Christian Listov-Saabye.

Internationalisering
MOE vandt i efteråret 2014 konkurrencen om Norges største universitetsbyggeri, Livsvitenskapsbygget på Oslo Universitet, som bliver et 66.000 kvm. stort forsknings- og undervisningsbyggeri for biovidenskab, kemi og farmakologi.  


Livsvitenskapsbygget, Oslo Universitet, Vinderteam: MOE, Ratio Arkitekter, Erichsen & Horgen, IPRAS, Kristine Jensens Tegnestue med Høyer Finseth, CUBO og ALT Arkitekter som underrådgivere.

”Med et projekt som dette, kan vi for alvor markere os, som veletableret virksomhed i Norge og som koncern. Her får vi virkelig mulighed for at vise at MOE kan levere og samtænke flere ingeniørdiscipliner og fagligheder på tværs af landegrænser”, siger administrerende direktør i MOE Christian Listov-Saabye og fortæller hvordan MOE er ved at lægge sidste hånd på den 2020 strategi, som skal vise vejen til fortsat udvikling og vækst:

”Det har været et super spændende forløb, hvor vi har involveret alle medarbejdere i koncernen, i forhold til at give deres bud på udviklingen af MOE. Internationalisering af virksomheden kommer til at spille en endnu større rolle fremover”.

Strategiske investeringer
For at effektivisere processerne og gøre projekterne mere lønsomme, har MOE investeret i et nyt ERP system. Det er en langsigtet investering, og der ses derfor med ekstra tilfredshed på, at årsregnskabet i MOE igen viser fremgang på bundlinjen.

”Det nye ERP system skal bidrage til en større og mere præcis integration af vores forretningsprocesser, hvilket gør det muligt at blive skarpere på vores projektøkonomi og øge vores effektivitet. Investeringer som disse er et naturligt led i vores vækststrategi, som har gjort det muligt for MOE at vækste markant over de sidste 10 år, hvor firmaet er mere end tredoblet i størrelse, resultat og omsætning.” slutter Christian Listov-Saabye.

Resultat for MOE koncernen DKR.

2014

2013

2012

2011

Nettoomsætning

416.095.000

404.170.000

345.686.000

254.157.000

Resultat primær drift

21.878.000

17.915.000

15.994.000

6.899.000

Resultat efter skat

18.581.000

15.930.000

13.520.000

5.963.000

Egenkapital

60.526.000

51.587.000

39.679.000

36.063.000

Overskudsgrad

5,3

4,4

4,6

2,5

Soliditet

26,7

24,4

19,5

23,7

Tilbage til oversigt


 
Christian Listov-Saabye
Adm. direktør
2540 0107
cls@moe.dk