Styrket til fremtidens udfordringer


14. april 2011

Det kræver stærke kompetencer at løse fremtidens udfordringer og opgaver. Derfor har MOE i 2010 gennemført en visions- og strategiproces, så virksomheden nu står styrket og afklaret om fremtidige muligheder og mål. På trods af et presset marked fastholder MOE en vækststrategi og opnår en overskudsgrad på 3,8 % i 2010. Samtidig har virksomheden opnået en række store opgaver, der giver gode perspektiver til fremtiden.

Fastholdelse af vækststrategi i et presset marked

Moe & Brødsgaard har offentliggjort sit årsregnskab for 2010. I et presset marked er det lykkedes at opnå en overskudsgrad (EBIT) på 3,8 % samtidig med, at virksomheden har valgt at fastholde vækststrategien. Moe & Brødsgaard ser store muligheder, og har valgt at fastholde en vækststrategi og udbygge positionen på markedet. Christian Listov-Saabye, adm. direktør i MOE, forklarer:

- Vi er tilfredse med, at vi i et presset marked har øget vores omsætning og opnået en overskudsgrad på 3,8 %. I årets løb har vi opnået en række store opgaver, der giver gode perspektiver til fremtiden. Vi har blandt andet påbegyndt arbejdet med Affaldsbehandlingscenter Amager, der er Danmarks hidtil største enkeltstående miljøtiltag. Samtidig arbejder vi på plejeboligbyggeriet HP Huset, der bliver Danmarks største passivhus, og vi er i gang med vores nye lavenergidomicil, der vil stå klart i 2013. Andre markante opgaver fra 2010 er Lighthouse på Aarhus Havn, og den nye motorvej E51 fra Kliplev til Sønderborg. Vi ser derfor positivt på Moe & Brødsgaards muligheder fremover.

Vision 2015 med fokus på muligheder og indsatsområder

MOE har i 2010 valgt at sætte ekstra fokus på at afklare fremtidens udfordringer og har derfor været igennem en omfattende visions- og strategiproces. Formålet var at kortlægge udfordringerne for Moe & Brødsgaard i 2015 og lægge en strategi, der sikrer, at virksomheden er klar til fremtidens udfordringer. Christian Listov-Saabye forklarer:

- Vi har fuld fokus på at udvikle virksomheden og udbygge vores kompetencer, så MOE også i fremtiden kan tilbyde innovative løsninger, der løser fremtidens udfordringer på en mere effektiv måde. Strategiprocessen afklarede samtidig en række konkrete indsatsområder, hvor vi ser forretningsmuligheder, og som samtidig kan øge vores effektivitet til glæde for vores kunder.

Nøgletal – årsresultat 2010

Kr.

2010

Nettoomsætning

238.186.758

Resultat af primær drift

8.983.723

Resultat efter skat

2.913.044

Egenkapital

30.797.309

Overskudsgrad

3,8

Soliditet

22,4

Læs mere i Profil 2011

I Profil 2011 finder du et udvalg af de mange spændende projekter, som vi har arbejdet med i årets løb samt en oversigt over vores kompetencer. Profil 2011 indeholder også en præsentation af årsresultatet for 2010.

Gå til Profil 2011

Tilbage til oversigt


Kontakt


Illustrationen viser Affaldsbehandlingscenter Amager, der er Danmarks hidtil største enkeltstående miljøtiltag.

Illustration: BIG