Første spadestik til MOEs nye domicil


2. september 2011

Det første spadestik til MOEs nye domicil i Buddinge blev taget den 1. september.

Symbolsk spadestik

Sammen med Gladsaxes Kommunes borgmester Karin Søjberg Holst, Pension Danmarks direktør Torben Möger Pedersen og COOP Danmarks udviklingschef Ulrik Olsen førte Christian (CLS) den til lejligheden udformede spade, så det symbolske første spadestik kunne ske på behørig vis.

Ud over spadestikket sagde de fire spadeførere samt direktør i Sophienberg Ejendomsudvikling Niels Krag nogle bevingede ord, og ønskede hinanden og byggeriet held og lykke.

1. spadestik til Moe & Brødsgaards nye domicil
Fra venstre mod højre: udviklingchef COOP Danmark Ulrik Olsen, Gladsaxe Kommunes borgmester Karin Søjberg Holst, adm. direktør i Pension Danmark Torben Möger Pedersen and adm. direktør MOE Christian Listov-Saabye.

En bygning med store perspektiver

MOE er ingeniørrådgiver på sit eget kommende domicil, der rummer mange af de kvaliteter, Moe & Brødsgaard står for. Christian Listov-Saabye, adm. direktør i MOE, forklarer:

- MOE er rigtigt gode til at indgå i tætte samarbejder med de førende arkitekter. Her bidrager vi med konstruktive løsninger, bæredygtighed, indeklima og tekniske løsninger, der optimerer det arkitektoniske udtryk. Vores nye lavenergidomicil bliver netop til i et tæt samarbejde med en af Danmarks førende arkitekter Schmidt, Hammer & Lassen. Bygningen bliver en lejlighed til at udfolde en række af vores spidskompetencer, og vi ser frem til en god byggeproces og glæder os til at flytte ind i 2013.

Tilbage til oversigt


Kontakt