MOE A/S - Kompetent og engageret rådgivning

1930'erne

Læs mere





H.C. Ørstedværket, sektion 3
1930

MOE har erfaringer inden for energiområdet og strækker sig helt tilbage til firmaets start.
Se mere

Firmaets første projekt i 1930 var en udvidelse af H.C. Ørstedværket. Vi har således 80 års erfaring med projektering af energianlæg! Udvidelsen bestod af 8 kedler og 2 turbiner. Derudover opførtes en dieselstation med verdens største dieselmotor – med elevator! Anlægsarbejderne var omfattende efter tidens forhold. Der byggedes nye selvstændige kølevandskanaler, kulpladsudvidelse, kulplads ved Enghave Brygge, udvidelse af højspændingsbygning, transformerstation, askesilo samt forlængelse af eksisterende kabelbane. Arkitekt på udvidelsen var L. Hygom, og MOE stod for alle ingeniøropgaver.

MOE har formået at tænke nyt og kreativt siden firmaets start, fordi vi kombinerer vores ballast af erfaringer og stærke kompetencer med et stort engagement og viljen til at finde nye og bedre løsninger. På H. C. Ørstedværkets sektion 3 blev der f.eks. for første gang i Danmark udført melankonstruktioner i de høje bygningskonstruktioner, heriblandt også i dieselstationen.

Se også:
Kyndbyværket (1940)
Svanemølleværket (1953) 
Skærbækværket (1954) 
Lygten Varmeværk (1968)
Amagerværket (1971)
Asnæsværket (1976-1981) 
Avedøreværket (1990)
Amagerforbrændingen (2010-2015)

Klik på billedet for at se det i stort format.

Billeder

Vestersøhus
1939

Vestersøhus ved Søerne i København er en elegant næsten 500 meter lang 7-etagers boligbebyggelse.
Se mere

Boligbebyggelsen Vestersøhus er et af hovedværkerne inden for funkisstilen i Danmark. Bygningen er et eksempel på Moe & Brødsgaards bidrag til udviklingen af markante boligprojekter siden 1930’erne. Arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møller udviklede her i samarbejde med MOE et formsprog, hvor det store byggeri fremstår enkelt og let. MOE stod for alle ingeniøropgaver på det ca. 13.000 m2 store byggeri.

Funkisstilen fjernede al overflødig pynt til fordel for rene linjer med fokus på optimal udnyttelse af alle kvadratmetre. Byggeriet er kendetegnet ved sin markante facade, hvor altanerne giver et skulpturelt udtryk. Man valgte at indtænke altanerne i formgivningen, og således blev partiet ved altanen trukket tilbage i stedet for blot at hænge altanen uden på bygningen. Dette kaldes altan-karnap-princippet. På den måde fik lejlighederne brede og funktionelle altaner, og stuen ved siden af altanen fik en karnap med store glaspartier ud mod Søerne.

Klik på billedet for at se det i stort format.

Billeder

Vilhelm Lauritzen Terminalen
1939

Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn var lufthavnens første passagerterminal.
Se mere

Vilhelm Lauritzen Terminalen er et pragteksempel på stilren skandinavisk funktionalisme med sine lyse farver, rene linjer, gennemgående vinduesbånd, bølgede lofter og elegante hvide søjler. Samtidig er terminalen et eksempel på MOEs lange historie med nyskabende arkitekter om ekstraordinære byggerier. Bygningen var nyskabende og er bl.a. kendetegnet ved en udfordrende arkitektur med minimal konstruktion og nytænkende strålevarmelofter. MOE stod for alle ingeniøropgaver.

I 1999 stod vi desuden for den enestående flytning af terminalen, der blev flyttet 3,8 km til den modsatte side af lufthavnen. Bygningen blev fredet i 2000, og den blev i 2003 tildelt Europa Nostras hædersmedalje for bevarelse af den europæiske kulturarv.

Se også:
Københavns Lufthavns landingsbane (1969-1972)
CPH SWIFT (2010)

Klik på billedet for at se det i stort format.

Billeder