MOE A/S - Kompetent og engageret rådgivning

Byggeri

MOE skaber bygninger til mennesker. Nysgerrighed og lysten til at udfordre vanetænkning er en vigtig drivkraft, når vi, i samarbejde med de førende arkitekter og progressive bygherrer, flytter arkitekturens grænser med innovative, tekniske løsninger.


For offentlige og private bygherrer har vi stor erfaring med at rådgive helt fra den tidlige idé til det færdige og idriftsatte byggeri. Vi er blandt landets førende inden for videnstung rådgivning, der spænder over alt fra bæredygtighedscertificeringer, indeklima og lysdesign til akustik og brandsikring.

Vi er ikke mindst på forkant med udviklingen inden for miljømæssige og bæredygtige løsninger med særlig fokus på energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder i bygninger.