Overtryksventilerede trapper
Metropolis
Bygherre: Metropolis P/S
Arkitekt: Kasper Danielsen og Future Systems
Areal: 13.800 m²
Ejendommen Metropolis er beliggende på Sluseholmen og er en 11 etagers bygning indeholdende 81 boliger med egen fuldsprinklet parkeringskælder. Byggeriet opføres på delvis nyindvundet terræn. Ejendommens grundareal er ca. 7.350 m².
Facaden er beklædt med farvede fiberbetonskaller og vil sammen med fiberbetonaltanerne give et karakteristisk facadeudtryk.
Moe & Brødsgaard udfører samtlige ingeniørydelser på opgaven, samt varetager brandsikringen.
Bygningen er opført efter eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. I parkeringskælderen er der etableret et tørt sprinkleranlæg.
Bygningen er så høj, at den ikke kan nås af brandvæsnets stigevogne. Bygningen skulle derfor have været etableret med en sikkerhedstrappe med adgang over det fri eller via luftsluse. Trappen er i stedet udført som en indeliggende overtryksventileret trappe efter den europæiske norm DS/EN 12101-6 samt redningselevatorer efter DS/EN 81-72.
Projektet er udført i løbende dialog med Københavns Brandvæsen, og er en af de første overtryksventilerede trapper for boligbyggeri, som er udført i Danmark.
VM Bjerget
Bygherre: Høpfner & Co. A/S og Dansk Oliekompagni A/S
Arkitekt: BIG
Areal: 23.500 m²
Der er udført en brandstrategirapport i forbindelse med projektet. I rapporten er der udført funktionsbaseret dimensionering af glasadskillelse til flugtvejsgang ud fra et simuleret brandforløb. Derudover er der udført overtryksventilering af indeliggende flugtvejstrappe. Strategien er desuden delvist baseret på sprinkling.
Moe & Brødsgaard projekterer samtlige ingeniørarbejder. Dette omfatter anlægs- og kloakarbejder, stål- og betonkonstruktioner i flere miljøklasser, bl.a. aggressiv. Endvidere projekteres VVS-anlæg, ventilation, overtryksventilerede trapper, sprinkling, elinstallationer og redningselevatorer, samt der ydes brandrådgivningen.
Big House
Bygherre: Høpfner A/S
Arkitekt: BIG
Areal: 69.500 m²
I Ørestad Syd, byggefelt 5 skal opføres et bygningskompleks på i alt 69.500 m² ved den sydligste del af kanalen og med udsigt over Kalvebod Fælled. Projektet rummer boliger såvel om erhverv.
Bygningen indeholder ca. 49.500 m² boligareal, som udmunder i ca. 580 lejligheder, rækkehuse og penthouse-lejligheder. Dertil kommer der ca. 10.500 m² erhvervslokaler samt ca. 9.500 m² p-kælder.