Moe & Brødsgaard

Køberrådgivning


Hundige Storcenter

Hundige Storcenter

Bygherre: Schaumann A/S

Arkitekt: PLH Arkitekter

Areal: 27.400 m²

Se mere

Hundige Storcenter, syd for København, er et lokalcenter med én regional ankerlejer. Centret fra 1971 består af tre bygninger, hvor Dades ejer Center I i umiddelbar tilknytning til ankerlejeren Bilka. Schaumann as, developer og indehaver af Center II og III, har projektudviklet et ombygget Center II og III og sælger dette som turnkey-projekt til Dades A/S. Moe & Brødsgaard A/S er bygherrerådgiver for Dades A/S.

Moe & Brødsgaard bistår Dades/Datea med vurdering af kvalitetsniveau, tekniske løsninger, logistik og interiør i forbindelse med købsforhandlingerne, efterfølgende medvirker til at sikre, at det aftalte kvalitetsniveau og omfang indbygges i det nye center.

I samarbejde med nøglemedarbejdere hos Dades’ tekniske afdeling, Datea, har Moe & Brødsgaard deltaget i en grundig gennemgang af det foreløbige projekt, for derigennem at tilføre projektet merværdi inden for samme købssum. Optimeringerne omfattede bl.a. øget el-, ventilations- og køleeffekt, bedre logistik, optimeret driftsøkonomi og højere fleksibilitet i den fremtidige udlejning.

Efter købskontraktens indgåelse, bistår Moe & Brødsgaard Dades/Datea med at sikre, at det aftalte niveau indarbejdes i projektet og at der vælges fornuftige detailløsninger ud fra et driftsøkonomisk og kommercielt synspunkt. Under udførelsen foretages stikprøvevis tilsyn med det udførte arbejde, vurdering af kvalitetssikringsmateriale samt håndtering af ændringsarbejder og –økonomi.

Billeder

Skattecenter Skive

Skattecenteret i Skive

Bygherre: SKAT

Arkitekt: Signal Arkitekter

Areal: 4.000 m²

Se mere

Skattecenter Skive skulle samle deres funktioner i ét hus, da de var placeret på to adresser i Skive og i Viborg. I forbindelse med denne sammenlægning, skulle der også tages hensyn til en organisationsændring, som bygningen skulle understøtte.

SKAT skulle leje sig ind i bygningen. Derfor var udbudet bygget op omkring en lejekontrakt, hvor SKAT selv ville stå for driften samt den indvendige vedligeholdelse af bygningen.

Under den ovennævnte organisationsændring hørte blandt andet, at Skattecenteret skulle reducere antallet af medarbejdere fra 160 til 120 medarbejdere ved naturlig afgang. Lejekontrakten indeholdte derfor 4.000 m² bygning fra starten der skulle reduceres til 3.000 m².

Skattecenteret skulle i princippet indrettes som et helt traditionelt og fleksibelt kontorbyggeri. Dog var man ikke interesseret i den traditionelle form for storrumskontorer. Der blev under processen udarbejdet en vision for den fremtidige måde at arbejde på i SKAT, hvor man ville gå fra meget alenearbejde til en teamorienteret arbejdskultur drevet af tværfaglighed med afsæt i den enkeltes faglighed og helhedsorientering.

Kontakt


Gunnar Vagn Andersen
Sektorleder
4457 6701
GVA@moe.dk