Uddannelsesmuligheder og samarbejde på tværs 2018-06-11T10:54:17+00:00

Gennem MOE Akademi kan vores medarbejdere styrke deres faglighed og tilegne sig nye kompetencer. Spændende projekter på tværs af geografi og faglighed styrker samarbejde og læring.

Said Mohamed Mohamud arbejder i MOE Syddanmark. Arbejdet på store tværgående projekter har ført ham rundt på mange af kontorerne i Danmark, og kurserne i MOE Akademi har styrket hans faglige profil.

I MOE Akademi uddannes medarbejderne i de forskellige dele af projektarbejdet. Kurserne er opdelt i flere niveauer og giver projektmedarbejdere og projektledere værktøjer og viden om projektgennemførelsen.

Gennem kurserne i MOE Akademi har Said fået indblik i forventningerne til medarbejderne i MOE:

”Jeg har taget en del af projektlederkurserne. Det har givet et godt fundament for at være en god samspiller med projektlederen på både tid, kvalitet og planlægning af arbejdet. Nu kender jeg The MOE Way. Det giver både medansvar og ejerskab i projektet”, siger Said

Kurserne tager udgangspunkt i MOEs projektmodel, som er det gennemgående styringsværktøj i projektgennemførelsen. Said er superbruger i programmet Civil 3D  og tog initiativ til at udarbejde nogle hurtige og enkle tutorials, der kunne bruges til at dele viden om programmet, værktøjer og opsætning.

“Videndeling om best practice giver meget mening, når vi samarbejder mellem lokaliteterne. Video fungerer godt og kan nemt illustrere, hvordan man bruger programmerne og er med til at optimere videndeling og læring. Jeg har en ambition om, at vi udvikler os endnu mere inden for 3D, BIM og VDC – det er et superspændende område, som flytter sig hele tiden”, siger Said

En af de ting, Said sætter pris på i MOE, er samarbejdet på tværs og selvstændigheden i arbejdet:

”Fordi der arbejdes så meget på tværs, har jeg allerede efter et års tid været på næsten alle kontorerne. Jeg tænker egentlig aldrig på, at der er forskellige afdelinger. Ud over arbejdet så er studieturen og alle de sociale arrangementer i MOE-regi også supergode muligheder for at lære folk at kende på tværs af MOE”, slutter Said.

Om os

At arbejde hos os

Karriere og faglighed

Uddannelse i MOE

Praktik i MOE

Sport, studietur og fritid