Afløb og spildevand 2018-04-19T14:49:38+00:00

Project Description

Afløb og spildevand

En vital del af vores infrastruktur er afløbssystemerne, der i disse år gennemgår nødvendige ændringer som følge af urbanisering og klimaforandringer. MOE er med til at sikre, at både nye og eksisterende afløbssystemer fungerer optimalt. Vores kompetencer strækker sig fra spildevandsplanlægning til separatkloakering og modellering i Mike urban og Mike Flood.

Vi holder styr på vandmasserne

Et velfungerende afløbssystem bemærkes ikke, og samtidig har de senere års store skybrud tydeligt demonstreret betydningen af afløbssystemer, der er tilpasset de øgede nedbørsmængder. Der kan være derfor være behov for en øget ka­pacitet i afløbssystemet, hvilket bl.a. kan opnås ved etablering af forsinkelsesbassiner, hvor vandet kan tilbageholdes i tilfælde af hændelser med kraftig regn­.

MOE dækker alle aspekter inden for afløbsteknik og klimatilpasning. Vi  har effektive metoder til at indentificere problemerne og udarbejde innovative løsningsforslag . Vi bistår ligeledes ved udarbejdelse af spildevandsplaner samt planlægning af fælleskommunale og regionale regn- og spildevandssystemer.

Fra digitale værktøjer til tv-inspektioner

I forbindelse med nyanlæg af afløbssystemer tilbyder vi at udarbejde udbudsmateriale og byggeledelse. Ved at modellere afløbssystemer i programmerne MIKE Urban og MIKE Flood kan vi analysere systemerne og afprøve effekten af forskellige mulige løsningsforslag. Vi kan også kombinere denne tilgang med terrænanalyser i Civil 3D, der kan supplere med informationer om faldforhold og jordbalance. Civil 3D bliver også benyttet til at optegne i ledninger i 3D samt kollisionskontrol.

Ved renovering af eksisterende regn- og spildevandsanlæg, kan vi udforme saneringsplaner baseret på TV-inspektioner, driftserfaringer og evt. kapacitetsberegninger.

Kunder

Vores kunder omfatter både private og offentlige instanser.

Ydelser

  • Dimensionering af regn- og spildevandsanlæg
  • Nyanlæg og eksisterende anlæg
  • Indsamling af data i DanDasGraf
  • TV-inspektioner
  • Saneringsplaner
  • Forsinkelsesbassiner (åbne og lukkede)
  • Overløbsbygværker
  • Olie- og fedtudskillere
  • Pumpestationer
  • Nedsivningsanlæg
  • Etablering af flowmålere
  • Modelberegninger i MIKE Urban og MIKE Flood
  • Klimatilpasning
  • Alternativ håndtering af regnvand
  • LAR
  • Drift og vedligehold
  • Separatkloakering
  • Spildevandsplanlægning
  • Spildevandsrensning
  • Kloakering i åbent land

Kontakt os, hvis du vil vide mere