Baner 2018-05-29T12:55:22+00:00

Project Description

Baner

Jernbaner udgør en vigtig del af den offentlige transport, og letbaner får løbende en større rolle. MOE har kompetencer og erfaring på begge områder. Vi rådgiver både ved nyanlæg og ombygninger og har bl.a. ekspertise inden for el-systemer, adgangsforhold og trafikinformationssystemer.

Stationsombygninger på Ringsted-Femern strækningen

Projektet omfatter ombygning af tre stationer på strækningen inklusiv etablering af nye gangbroer på fem af stationerne. Stationerne ombygges da banen opgraderes til en højhastighedsbane. Al projektering er således udført iht. krav til hastigheder på op til 200 km/t.

Bygherre Banedanmark
Ydelser Projektering af perroner, gangbroer og forpladser. Projektet omfatter også forvaltning og vedligeholdelse af byggeplads og tilknyttede aktiviteter i løbet af kontraktperioden, f.eks arbejdsmiljø og -sikkerhed herunder jernbanesikkerheden, midlertidige trafik omlægninger, jordbundsforvaltning, midlertidige konstruktioner, BPU m.v.

Vinge Station

MOE varetog planlægning og fagprojektledelse for baneteknik af programfasen i tæt samarbejde med Banedanmark (BDK), DSB og Frederikssund Kommune (FK). Der blev lagt stor vægt på tæt dialog og inddragelse af alle parter. I processen blev den foreløbige rapport præsenteret for teknisk ansvarlige i DSB og BDK og FK, samt naturligvis arkitekterne som designede stationen og den omkringliggende by.

Bygherre  Frederikssund Kommune
Arkitekt  Henning Larsen Architects A/S
Ydelser  Baneteknik

Letbanen langs Ring 3

Sammen med Per Aarsleff og spanske IDOM udfører MOE to af kontrakterne på anlægsarbejdet til Hovedstadens Letbane. Nærmere bestemt de strækninger der går gennem Lyngby- Taarbæk samt Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner.

Hovedstadens Letbane, der er planlagt til at åbne i 2024, bliver i alt 28 km lang og får 29 stationer. Letbanen binder fem S-togslinjer og regionaltogstrafikken sammen på tværs, og skaber et sammenhængende højklasset kollektivt trafiksystem i Storkøbenhavn.

Bygherre  Hovedstadens Letbane
Ydelser Baneteknik, veje, broer, trafikplanlægning, geoteknik, anlæg, afløb og miljø