Erhverv 2018-04-11T15:42:44+00:00

Project Description

Erhverv

Et godt indeklima giver reduceret sygefravær, øget medarbejdertilfredshed, og en stigning i produktiviteten på op til 10 %. Det er derfor et af mange indsatsområder, hvor vores ekspertise gør en forskel, når vi er med til at skabe erhvervsbyggerier.

I kraft af vores brede erfaring har vi ligeledes indblik i mange forskellige brancher og kundebehov, hvad enten der er tale om hoteldrift, logistikcentre eller topsikrede domiciler.

DSV Domicil

Det nye DSV Domicil havde hovedrollen i Berlingskes artikel ” Kunsten at skabe et domicil”. For en undersøgelse viser at DSVs medarbejdere fået en langt højere trivsel, efter de er flyttet ind i et nybygget domicil i Hedehusene. Den positive holdning til komfort og indeklima er f.eks. steget fra 65% til 90 %.

Domicilbygningen er bestemt også projekteret med høje krav til indeklima, både termisk, optisk og akustisk. Termisk og akustisk indeklima er særlig vigtigt i et atriumhus, hvor samtlige 700 medarbejdere har arbejdsplads i samme rum omkring et kæmpe atrium.

Byggeriet består af et domicil med storkøkken på 15.000 m² i fire etager og en tilhørende terminalbygning på 12.000 m² i et plan.Terminalbygningen anvendes til omlastning af gods til videredistribution. MOE har bidraget til optimering af logistik både i bygningen og på adgangsveje, da hurtig afvikling af omlastningen er et vigtig konkurrenceparameter for DSV.

Bygherre  DSV
Arkitekt   PLH Arkitekter
Ydelser Samtlige ingeniørfag

Aarhus Havnecenter

Det nye havnecenter er på i alt ca. 10.200 m²  og rummer kontor og administration, værkstedsfaciliteter og lejemål til eksterne lejere.
Bygningen er projekteret med fokus på bæredygtige løsninger via aktive og passive tiltag.

Bygherre  Aarhus Havn
Arkitekt og foto C. F. Møller
Ydelser Samtlige ingeniørfag , byggeledelse og arbejdsmiljø

Cab Inn hoteller

Hotelmarkedet er i vækst og en af vores kunder er Cab Inn. Vi er rådgiver på to hoteller i Ørestaden og et på Kalvebod Brygge.

Bygherre Cabinn A/S
Ydelser   Konstruktioner, Brandsikring, Energidesign og Indeklima