Forsyning 2018-04-11T13:33:17+00:00

Project Description

Forsyning

Hvis energiproduktionen skal omstilles til vedvarende energi, skal infrastrukturen kunne følge med. På fjernvarmeområdet er vi eksempelvis med til at gøre nettene fleksible i forhold til både nuværende og fremtidige energikilder. For når vi optimerer energiinfrastrukturen skal løsningerne også være attraktive om 30 år. Indsatsen kræver både kompetencer inden for nye forsyningsveje og vedligeholdelse af de eksisterende. MOE har stor erfaring med begge dele og har længe bidraget til, at danskerne har varme i stuerne.

Skejby forsyningsplaner

Udarbejdelse af en strategisk forsyningsplan over Skejbyområdet i Aarhus. Med udgangspunkt i en termis model er der lavet forskellige modeller for, hvordan nettet kan udformes, hvis tryktrinnet skal sænkes fra et TN16 system til TN6.

Bygherre  Affald Varme Aarhus
Ydelser Fjernvarmerådgivning og  termismodel over 3.000 forbrugere

Fjernvarmetunnel under Dybbølsbro

I forbindelse med udbygningen af Kalvebod Brygge, var det nødvendigt at nedlægge Københavns 100 år gamle og ikoniske kulbro, der bl.a. er kendt fra Olsen Banden på Sporet. HOFOR har gennem mange år benyttet den 240 meter bro til forsyning af fjernvarme- og køling, og nu var der brug for en ny forsyningsvej. Løsningen blev en tunnel, der løber under banelegemenet ved Dybbølsbro station fra Kalvebod brygge til Ingerslevsgade.

Betontunnelen er 145 meter lang og har en diameter på 3 m. Projektet omfattede også 2 stk. 8 m dybe kamre.

Bygherre   HOFOR
Ydelser Totalrådgivning i forbindelse med alle anlægsarbejder, projektering af tunnel og kamre, jernbanesikkerhed, samt rådgivningsydelser i forbindelse med forhandling og godkendelser

Transmissionsledning under Korsør Havn

Eftersom SK Forsyning anlægger fjernvarme i Halsskov, skal der etableres et fjernvarmeværk i Energipark Korsør og skabes forbindelse mellem fjernvarmenettet i Korsør og det nye net i Halsskov.

Der er derfor anlagt en transmissionsledning, et 200 m langt rør der går under Korsør Havn.

Bygherre  SK Forsyning
Ydelser MOE har stået for hele udbudsprocessen efter at have undersøgt de forskellige muligheder for traceet. Her faldt valget på vejen under havnen. Herudover har vi udarbejdet leveringsbeskrivelse og tegninger over traceet, udført tilsyn og varetaget sikkerhedskoordinering.