Project Description

Juridisk rådgivning

MOE leverer juridisk rådgivning med et kommercielt fokus i tilknytning til vores øvrige ydelser.

Ekspertise i byggejura

En byggesag indeholder en række juridiske aspekter i alle byggeriets faser, som spænder fra planlægningsfasen, til udbud af opgaven, kontraktindgåelse samt håndtering af diverse krav opstået under og efter udførelsen. Vores jurister kan være behjælpelige i samtlige faser.

Vi dækker alle aspekter af byggejuraen. Herunder udbudsret, entrepriseret, forsikringsforhold, rådgivning om kontrakter og koncipering heraf samt  håndtering af claims.

Arbejdsmetoder

Vores jurister har fokus på at skabe værdi for kunden i form af brugbare og effektive løsninger, der prioriterer byggeriets fremdrift.

Det tætte samarbejde med  koncernens øvrige rådgivere sikrer, at vores jurister nemt og effektivt får et vidensniveau omkring det forhold i byggeprocessen, der kræver juridisk ekspertise.  Når MOE leverer juridisk rådgivning vil ydelsen derfor blive indpasset i den rådgivning, du i øvrigt får hos MOE. Du kan derfor på rådgivningssiden nøjes med én leverandør og én primær kontaktperson.

Ambitionen er at levere en helhedsløsning i forhold til den rådgivning, der er behov for vedrørende det specifikke byggeri. Vi sørger hver gang for at opgaven håndteres af rådgivere med de rette kompetencer.

Vores jurister indgår også som intern sparrringspartner omkring de juridiske spørgsmål, der løbende opstår i et projekt, så det herved sikres at juridiske problemer identificeres og antallet af tvister minimeres.

Kunder

MOE yder juridisk rådgivning til både private og offentlige bygherrer samt entreprenører.

Ydelser 

Vores jurister yder rådgivning indenfor alle byggejuraens områder.

Heriblandt:

  • Udbudsrådgivning fra A-Z
  • Rådgivning vedrørende kontrakter samt udarbejdelse heraf indenfor såvel AB, ABT og ABR området,
  • Rådgivning vedrørende håndtering af krav om ekstra tid og penge (claims), samt øvrige problemstillinger der opstår under en byggeproces.
  • Undervisning i byggejura – både internt i MOE og til vores kunder.

Kontakt os,
hvis du vil vide mere

Vi er klar til at rådgive dig om ABR 18 og AB 18

1. januar 2019 fik byggeriet nye aftalesæt. På det tekniske område er ABR 89 erstattet af ABR 18 og ABR Forenklet. På det entrepriseretlige område er AB 92 og ABT 93 erstattet af AB 18, AB Forenklet samt ABT 18.

MOEs rådgivere er klar til at hjælpe dig som bygherre med at få tilrettelagt din byggesag bedst muligt efter de nye regler. MOE har rådgivere med såvel teknisk, økonomisk som juridisk indsigt og baggrund.

ABR 18 lægger op til at den tekniske rådgiver kan påtage sig et større ansvar for det juridiske indhold af de dokumenter rådgiveren udarbejder, herunder udbudsdokumenter og entrepriseaftaler, end hidtil under ABR 89, hvor ansvaret for det juridiske indhold var bygherrens.

I forbindelse med forhandlingerne om de nye aftalesæt har det været et ønske om, at rådgiveren fik ansvaret for det juridiske indhold. MOE er klar til at løfte dette ansvar ved at tilknytte en af vores jurister til opgaven. Her kan vi har kompetencer indenfor alle aspekter af byggejuraen, herunder udbudsret, entrepriseret, forsikringsforhold , kontraktkoncipering og håndtering af claims.

Vores jurister underviser også i de nye aftalesæt og besøger gerne din virksomhed med et kursus, hvis du ønsker det.