Lysdesign 2018-04-11T14:07:59+00:00

Project Description

Lysdesign

Når lysdesignet indgår som en integreret del af designproces­sen, skabes de bedste muligheder for, at vi kan nå optimale løsninger uden, der bliver gået på kompromis med arkitek­turen. Vi fremhæver og understøtter arkitekturen ved at virke som et bindeled mellem teknik, æstetik og energioptimering.

Integreret lysdesign giver den rette balance

Vi samarbejder tæt med arkitekter i alle stadier af designprocessen og giver lyset en ekstra dimension. Vi kombinerer vores ekspertviden og faglighed med de nyeste tendenser inden for lysdesign og gør dette til en del af den øvrige rådgivning og projektering.

Vi holder os konstant ajour med den nyeste udvikling inden for LED belysning, som efterhånden er så god og effektiv, at der sjældent er et fornuftigt alternativ. For at opnå det bedst mulige optiske indeklima og størst mulige energibesparelser, skal de valg, der tages i designprocessen balanceres imellem tre parametre: optimal dagslystilførsel til rummene, god solafskærmning samt en effektiv lavenergibelysning med automatisk lysstyring.

Vi arbejder kreativt og visuelt med lysdesign

Vi udfører alle former for projektdesign, lige fra traditionel rådgivning, projektering og planlægning af belysningssystemer til sparring ved mere utraditionelle og projektspecifikke opgaver.

Vi anvender lysberegningsprogrammer som Dialux og Velux Visualizer samt Photoshop til at visualisere. Herigennem kan vi fremlægge dokumentation for dagslys- og belysningskrav, således at vores bygherre og samarbejdspartnere får bedre mulighed for at tage stilling til designet.

En bred palette af opgaver

Vi løser en bred palette af opgaver inden for lysdesign og vi har derfor også mange forskellige kunder og samarbejdspartnere. Vi har lavet lysdesign for mange forskellige, både offentlige og private kunder.

Vi tilbyder rådgivning inden for

  • Dagslys
  • Indendørsbelysning
  • Udendørsbelysning
  • Vejbelysning
  • Hospitalsbelysning
  • Dynamiske og energibesparende belysningsanlæg
  • Intelligent belysning
  • Bæredygtighed
  • Bygningsdesign
  • Lysets indvirkning på menneskers helbred og læring

Kontakt os, hvis du vil vide mere