Sikringsrådgivning 2018-04-11T13:32:27+00:00

Project Description

Sikringsrådgivning

Offentlige og private virksomheder har behov for at inddrage stadig flere elementer i deres risikoindsats. MOEs sikringsrådgivere arbejder målrettet ud fra en systematisk og pragmatisk tilgang, hvor klienten får en løsning, som er særligt tilpasset til de specifikke behov.

Vi sikrer tryghed gennem kompetent sikringsrådgivning

Både for eksisterende byggeri, tekniske anlæg og ved planlægning af nybyggeri, er det ofte nødvendigt, at man inddrager de mange risikoelementer og får lagt en sikringsstrategi, hvor også virksomhedens sikkerhedskultur kan kortlægges. Målet er at skabe tryghed for bygherre, ansatte og brugere, og med den rette tilgang tidligt i processen kan man minimere både risici og omkostninger.

MOE rådgiver om sikring på både det strategiske og det operationelle niveau.

Uvildig sikringsrådgivning sikrer klientens interesser

For os handler sikringsrådgivning først og fremmest om risikoidentifikation, hvorefter der arbejdes med at fjerne eller minimere risici. For risici der ikke kan accepteres eller fjernes, er det nødvendigt at minimere konsekvensen, og dette håndteres hyppigst med aktive og passive sikringstiltag samt driftsmæssige løsninger.

Som uvildig sikringsrådgiver varetager vi klientens fulde interesse, da vi ikke har særlige interesser i specifikke produkter, certificeringer eller varemærker. Som konsekvens heraf projekteres kun løsninger som er nødvendige for håndteringen af det aftalte sikkerhedsniveau.

Uanset opgavens type løses denne altid i tæt samarbejde med klienten samt relevante interessenter såsom politi, det kommunale beredskab og forsikringsselskabet. For at alle værdifulde input kan blive en del af det strategiske arbejde, ser vi workshops som en god måde at komme hele vejen rundt.

Vores kunders tryghed i fokus

Vi rådgiver alle der har brug for at få kortlagt en sikkerhedskultur. Vi arbejder med store som små kunder, fra storcentre til private boligbyggerier, offentlige som private. Vi arbejder altid for at sikre vores klienters interesser og for at skabe trygge miljøer

Vores ydelser er bl.a. målrettet:

  • Boligselskaber
  • Forsvaret
  • Events af både sportslig og kulturel karakter
  • Hospitaler
  • Finansielle virksomheder
  • Logistik terminaler
  • Lufthavne
  • Medicinal virksomheder
  • Metroer
  • Uddannelsesinstitutioner
  • Videns virksomheder

Kontakt os, hvis du vil vide mere