Svømmebadsteknik 2018-04-11T13:32:37+00:00

Project Description

Svømmebadsteknik

Svømmehallerne i Danmark er blandt de mest populære sundhedsskabende mødesteder for motionister i alle aldersgrupper. Men forståelsen for kompleksiteten ved at bygge badeanlæg er ofte mangelfuld. Med vores specialkompetencer kan vi rådgive om, hvordan svømmehaller bør opføres eller renoveres, når man skal sikre en god driftsøkonomi og lang levetid.

Vi har de rette specialkompetencer

Badelande skal være indbydende og have en behagelig atmosfære. Det er samtidig vigtigt, at renseanlæg og klimaanlæg konstrueres optimalt med hensyn til sundhed, hygiejne og energieffektivitet. Men svømmehaller er ligeledes i højrisikozonen, hvad angår bygningsskader.

Alt i alt kræver nyopførsel og renovering af svømmehaller derfor specialviden på en lang række felter, og den har MOE i kraft af vores specialister og mangeårige erfaring på området. Særligt i forhold til driften, vedligehold, vandbehandlingsanlæg, energiforbrug og indeklima.

De rette tekniske løsninger sikrer svømmebadets levetid

Badeanlæg er som regel offentlige bygninger, der bliver udsat for en hårdhændet behandling. De høje temperaturer, fugtighed og korrosive kemikalier gør ligeledes, at svømmehaller er specielt udsat for bygningsskader. Mange anlæg er derfor i dårlig forfatning og har samtidig et alt for højt energiforbrug.

Vedligeholdelsesomkostninger grundet dårligt planlagte tekniske løsninger kan blive ret høje. Sammenligner man disse omkostninger på tværs af forskellige svømmehaller, ser man meget store forskelle, som hovedsageligt skyldes forkerte valg i planlægningsfasen.

Vi udarbejder situationsbeskrivelser og tiltagsbeskrivelser for eksisterende bade- og svømmeanlæg med fokus på bygning og tekniske anlæg, funktionalitet og økonomi.

Vi er eksperter i energi og indeklima

Badeanlæg er en meget speciel bygningstype, der skal tilpasses en høj indendørstemperatur og luftfugtighed. Samtidig er energiforbruget særdeles højt. Fordampning fra bassinvandet, stor vandudskiftning og opvarmning af vand til badene er de største energiforbrugere i svømmehallen. Med vores ekspertise kan vi eliminere mange af de tab, der stammer fra forhold vedrørende kvalitet af udstyret, rengøringsmetoder/rutiner, fugtskadebekæmpelse, afrensningssystemer osv.

Mange svømmehaller kan have kølebehov i dele af bygningen, mens der er opvarmningsbehov andre steder. Energiforbruget kan reduceres væsentligt, hvis man forstår samspillet mellem kølebehov og varmebehov og bygger tekniske anlæg, der gør energioverføring mulig.

Ved at benytte moderne teknisk udstyr for varmegenvinding fra gråvandet, køleteknisk affugtning af rumluften og vandbesparende udstyr, kan det årlige energiforbrug reduceres betragteligt.

Her er automatik og CTS-anlæg også et vigtigt omdrejningspunkt. De tekniske anlæg i en svømmehal er komplicerede og et avanceret CTS-anlæg er nødvendigt for at holde styr på energiforbruget.

Badevandets kvalitet er også vores felt

Badevandets kvalitet, indeklima og sundhed er store temaer inden for svømmesporten. Disse problemstillinger er specielt vigtige i det nordiske klima, da badeanlæg som oftest er indendørs anlæg. Kompetencer inden for vandbehandling (vandkemi, renseteknik) har traditionelt set ligget hos leverandørerne. Særligt da produkt- og konceptudvikling inden for vand- og energiforbrug hovedsageligt er knyttet til leverandøren.

Men vi har ligeledes en bred kompetence inden for feltet, og vi kan derfor tilføre projekterne vigtig ekspertise, så de valg, som skal foretages, bliver gjort med udgangspunkt i sundhed, hygiejne, sikkerhed og en optimal energiforvaltning.

Kontakt os, hvis du vil vide mere