Trafik 2018-04-11T14:41:12+00:00

Project Description

Trafik

Fra den mindste kantstensændring til modellering af trafikken om 30 år. Vi skaber konkrete løsninger til vejnettet og dækker i ligeså høj grad det strategiske niveau for trafikplanlægning. Vi er medskaber af fremtidens infrastruktur til alle typer trafikanter, passagerer og godstransport.

Motorvej E51 Kliplev-Sønderborg

Det samlede projekt omfatter etablering af 26 km 4-sporet motorvej fra Kliplev til Dybbøl, tilslutning til motorvej E45, 7 tilslutningsanlæg og 10 over-/underførelser af krydsende veje og stier samt omlægning af 14 km kommuneveje.

Bygherre  Vejdirektoratet
Ydelser  Veje, afvanding og trafikrådgivning

Bredere cykelstier i centrum

Strækningen på Gothersgade er en del af PLUSnet samt en del af Supercykelstien Farumruten, der går fra Kgs. Nytorv til Farum.
Projektet omfatter totalrådgivning i forbindelse med projektering af bredere cykelstier på Gothersgade på strækningen mellem Kronprinsessegade og Østre Søgade.
Bygherre  Københavns Kommune
Ydelser  Trafikplanlægning og projektering cykelstier

Trafikberegninger for Nordhavnstunnel i København

Trafikberegninger med modellen OTM 6.0 for en Nordhavnstunnel i København med beregningsforudsætninger for 2025. Beregningerne indgik i projektets VVM-undersøgelse og blev foretaget for alternative scenarier for tunnelen og for forskellige udbygningsgrader.

Herudover blev der udarbejdet en rapport med præsentation af resultaterne for de enkelte scenarier.

Bygherre  Vejdirektoratet
Ydelser  Trafikmodellering

Forlægning af Brøndbyvej

I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane fra København over Køge til Ringsted. I den forbindelse blev Brøndbyvej ”skubbet” mod syd, og der blev lavet nye tilslutninger til henholdsvis den eksisterende Brøndbyvej og til Mosebjergvej. Der blev ligeledes etableret en ny sti langs sydsiden af den nye bane, som krydser den nye Brøndbyvej og fortsætter langs nordsiden af denne.

Vejen anlægges med kørebane og 2 enkeltrettede cykelstier over 200 m og med kørebane og dobbeltrettet sti over 500 m.

Der er anvendt 3D model til geometrisk projektering.

Bygherre   Banedanmark
Ydelser  MOE har udarbejdet hovedprojekt, projektopfølgning og tilsyn. Endvidere har MOE også udført trafiksikkerhedsrevision.
Projektet blev udført som hovedentreprise sammen med anlæg af nyt regnvandsbassin.

Fremtidens cykelparkering på Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård vil i de kommende år opleve en stor vækst i antallet af passagerer, og det kommer til at skabe et øget behov for cykelparkering. I alt skønnes det, at der frem mod 2030 bliver behov for yderligere 4.000 cykelparkeringspladser.

MOE | Tetraplan har i den forbindelse hjulpet Københavns Kommune med at give en række kvalificerede bud på, hvordan udfordringerne kan tackles.

Bygherre  Københavns Kommune
Arkitekt   Juul | Frost Arkitekter og Gehl Architects
Ydelser  Trafikplanlægning og trfaikmodellering
Trafik

Trafik og mobilitet på Frederiksberg

MOE udarbejder en Trafik- og Mobilitetsplan for Frederiksberg Kommune. Planen er med til at skabe en sammenhængende udvikling af byen med fokus på, hvordan de forskellige transportformer hver især kan bidrage til, at den samlede mobilitet optimeres under hensyn til bæredygtighed og økonomi.

Trafik- og Mobilitetsplanen er en handlingsplan frem til 2018, som, med udgangspunkt i de allerede udarbejdede politikker og fagplaner, samler og prioriterer handlinger og indsatsområder.

Bygherre  Frederiksberg Kommune
Ydelser  Trafikplanlægning