MOE er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 900 medarbejdere fordelt på landsdækkende kontorer og datterselskaber i henholdsvis Norge og i Filippinerne.

Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med 5900 ansatte og en årlig omsætning på mere end 4 mia. DKK. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Full-service rådgivning

Vi tilbyder full-service rådgivning inden for de klassiske ingeniørdiscipliner i kombination med ekspertise på flere specialistområder. Vores kompetencer bygger på solid erfaring og et højt fagligt niveau. Sammen med vores kunder udvikler vi fremtidssikrede og værdiskabende løsninger. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret, og vi lægger vægt på samarbejde og udvikling.

IKT, BIM og digitale værktøjer effektiviserer samarbejdsprocesserne og giver et bedre beslutningsgrundlag i de tidlige faser. Vi arbejder med virtuel brugerinddragelse og samarbejder med leverandører og entreprenører om ready to build-modeller.

Vores løsninger skaber langsigtet værdi, der bidrager til et mere bæredygtigt samfund, og medvirker til at løse fremtidens udfordringer.

Branchens bedste medarbejdere

MOE har branchens bedste medarbejdere og en ambition om at være den bedste arbejdsplads.

Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.

I MOE tror vi på, at den bedste og mest kompetente rådgivning forudsætter engagerede medarbejdere, positiv virksomhedskultur og attraktive medarbejderforhold.

Vi har et stærkt, fagligt miljø med klare, faglige karriereveje. Den faglige udvikling af medarbejderne er essentiel for vores virke. Derfor samarbejder vi også tæt med ingeniøruddannelserne og har flere forskningssamarbejder med universiteterne.

 

Ledelsen i MOE

Fakta og nøgletal

Organisation

Ejerskab

Samfundsansvar

Historie

Fællesskab