Erfaren projektleder til Klimatilpasning og Afløbsområdet

Afdelingen for Afløbsteknik og Klimatilpasning er inde i en spændende udvikling. Vi søger derfor en projektleder med stærke kompetencer på området.

Afdelingen for Afløbsteknik og Klimatilpasning er inde i en spændende udvikling. Vi søger derfor en projektleder med stærke kompetencer på området.

Projektering og rådgivning inden for afløbsteknik er én af MOEs mange kerneydelser. Vores kompetencer inden for infrastruktur er opbygget gennem rigtig mange år. Vi anvender den nyeste teknik og praksis i vores rådgivning, og vi sætter en ære i at tænke innovativt og samtidig være med til at sætte klimatilpasning på dagsordenen.

Du vil blive en del af en dynamisk afdeling, der arbejder med projektering af afløbssystemer, LAR, klimatilpasning og mange andre spændende projekter. På nuværende tidspunkt er vi i gang med projekteringen af Hovedstadens Letbane og udførelsen af 6 kunstgræsbaner til klimasikring af Frederiksberg, mens vi om kort tid starter op på byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Fællesnævneren for alle tre projekter er, at de er projekteret i 3D.

Vi hører til divisionen Infrastruktur i København, der herudover består af 6 andre afdelinger. Du vil derfor få rig mulighed for faglig sparring med kollegaer, der har solide kompetencer inden for trafikplanlægning, veje, lufthavne, anlæg, geoteknik, natur og miljø, broer og baner.

Hos os vil du få rig mulighed for udnytte din faglig viden og udvikle dine evne inden for projektledelse. Du vil have en tæt dialog med kunderne og sideløbende skulle sparre med projektmedarbejderne for at sikre at projekterne kommer i mål. I den forbindelse får du også muligheden for at blive mentor for yngre kollegaer.

Du bliver en del af en koncern på over 800 medarbejdere, hvor samarbejdet ofte går på tværs af både fag og regioner. Ikke mindst når komplicerede problemstillinger skal løses. Du vil hermed få kollegaer med vidt forskellig faglig baggrund. Vi arbejder for én bundlinje og et mål, hvilket gør at vi tænker samarbejde på tværs af divisioner og afdelinger. Vi er samtidig stolte over vores gode kollegiale miljø, som er baseret på en uformel tone, imødekommenhed og godt humør.

Du kommer til at få din daglige gang på MOEs hovedkontor lige ved Buddinge Station med gode muligheder for offentlig transport og tæt på motorring M3.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør med minimum 8 års erfaring i projektering og projektledelse
  • Du har erfaring fra rådgiverbranchen og er vant til kundekontakt
  • Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for afløbsområdet
  • Du har erfaring med processen fra skitse til entreprenørudbud
  • Du kan projektere i 3D - det er ikke et krav, men det kunne være super godt, hvis du kan
  • Du er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld, engageret og har gode samarbejdsevner
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og i teams
  • Du har et godt humør, er positiv af væsen og har personligt overskud
  • Du har lyst til at indgå i et team, der er i fortsat udvikling
  • Du skal have lyst og evne til at medvirke til fortsat videreudvikling af vores faglige kompetencer herunder i form af fagligt samarbejde med de øvrige kontorer i MOE

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Projektledelse
  • Byggeledelse og fagtilsyn
  • Projektering af afløbssystemer og klimatilpasningsopgaver
  • Økonomistyring
  • Ressourcestyring
  • Samarbejde med vores projekterende ingeniører og CAD assistenter på MOEs kontor på Filippinerne
  • Kontakt med samarbejdspartner
  • Eventuelt mentor for yngre kollegaer

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE | Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke