Vi søger en ingeniør, der både har interesse for det vejtekniske og lyst til at arbejde med projektledelse.

Vi søger en ingeniør, der både har interesse for det vejtekniske og lyst til at arbejde med projektledelse.

Hos MOE | Sjælland arbejder vi med en bred palette af opgaver indenfor infrastruktur. En af hjørnestenene er afdelingen for Vej & Trafik, som er inde i en rigtig god udvikling. Enheden for infrastruktur er på 32 medarbejdere fordelt på hhv. afdelingerne for Afløb & Anlæg og Vej & Trafik.

Dine primære arbejdsområder vil være projektering og projektledelse på større og mindre vej- og infrastrukturprojekter. Sammen med bl.a. afdelingslederen og forretningschefen vil du også være med til at præge den strategiske udvikling i afdelingen og sikre en god, kompetent og effektiv projektafvikling.

Du vil dagligt få rig mulighed for faglig sparring med erfarne kolleger lokalt og på tværs af geografier inden for eksempelvis trafikplanlægning, trafiksikkerhed, tilgængelighed, vej- og stiprojektering, klimahåndtering, broer, baner mv.

I MOE er vi stolte af vores gode kollegiale miljø baseret på en uformel tone, imødekommenhed og godt humør. Vi arbejder i høj grad med "frihed under ansvar", da vi tror, at det bidrager bedst muligt til den personlige udvikling.

Din profil

  • Du har en relevant akademisk uddannelse, som f.eks. diplom- eller civilingeniør og 0-5 års erfaring.
  • Du skal have kendskab til vej- og stiprojektering og meget gerne generel trafikplanlægning og trafiksikkerhed.
  • Du må meget gerne have kendskab til signalteknik og projektering af signalanlæg, men det er ikke et krav.
  • Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har kendskab til 3D CAD programmer til vejprojektering. Vi bruger PowerCivil, Openroads Designer og Civil 3D.
  • Du har kendskab til vejreglerne
  • Du er engageret og har ambitioner om faglig og personlig udvikling.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • Du har et godt humør og en positiv indstilling
  • Du har lyst til at bidrage til en sund udvikling i afdelingen generelt
  • Du har kørekort til kategori B.

Dine primære arbejdsopgaver​

  • Projektledelse og projektering af veje, stier og pladser i projektteams
  • Samarbejde med vores projekterende ingeniører og CAD assistenter lokalt og på MOEs kontor i Filippinerne
  • Bistå afdelingen med faglig sparring og udvikling i samarbejde med afdelingslederen
  • Bidrage til videndeling på tværs af afdeling, division og koncern

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE | Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke