Er du vores nye digitale driftsherrerådgiver?

Vil du være med til at opbygge og udvikle MOE | Facilities Management?

Vil du være med til at opbygge og udvikle MOE | Facilities Management?

Vi søger en inspirerende kollega, der kan være med til at sikre en fortsat udvikling af vores rådgivningsydelser inden for Driftsherrerådgivning og Facilities Management, særligt digitalisering og dataanalyse.

Du kommer til at arbejde sammen med vores erfarne hold af projektchefer, projektledere og BIM/IKT konsulenter, hvor du kommer til at beskæftige dig med både private og offentlige bygningsejere og driftsherrer.
Vi er den kompetente ledelseskraft som med viden om digitale værktøjer og driftsprocesser sikrer varig værdiskabelse for vores kunder.

Vi tilbyder et fagligt stærkt funderet ingeniørhus med en bred vifte af special kompetencer, og gennem direkte adgang til høj specialiserede viden sikre vi rettidig og kompetent afklaring af problemstillinger.

Vi har en uformel virksomhedskultur med fagligheden i centrum. Vi har et godt kollegaskab, hvor vi videndeler og sparrer. I hverdagen tilstræber vi at dygtiggøre os og udbygge vores faglige kompetencer gennem vores arbejde.

Din profil​

  • Du har en uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende
  • Du har mindst et par års erfaring i branchen og et godt kendskab til branchens aktører, byggebranchens processer og IT-systemer
  • Du brænder for at udvikle dig i rollen som driftsherrerådgiver og forstår mulighederne i ny teknologi
  • Du har ambitioner om faglig og personlig udvikling
  • Du er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld engageret og har gode samarbejdsevner
  • Du er struktureret og god til at kommunikere – både mundtlig og skriftlig
  • Du er positiv af væsen og har et ønske om at bidrage til fællesskabet

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejde analyser af kunders nuværende og fremtidige teknologiniveau, processer og ressourceforbrug
  • Analysere og afdække behov og sammenhænge mellem lovgivning og bygherreønsker/-krav
  • Rådgive offentlige og private bygningsejere og driftsherrer til udarbejdelse af kravspecifikationer, udvælgelse og implementering af IT-værktøjer i driftsorganisationer
  • Opbygge datagrundlag for driftsorganisationer i form af tegninger, modeller, dokumentation og informationer
  • Udvikle koncepter og understøtte FM løsninger for morgendagens driftsorganisation, som fx gør brug af simulering og optimering af driftsstrategier, BIM for FM, Mixed Reality for FM, Sensorer, IoT, Big Data og kunstig intelligens

Læs mere om Facilities Management her

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE | Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke

Vi indkalder løbende til samtaler.