Vi søger en afdelingsleder til vores afdeling for Vandbygning og Geoteknik

Vi søger en afdelingsleder til vores afdeling for Vandbygning og Geoteknik

I din kommende afdeling arbejder vi med mange forskellige projekter inden for byggeri, havne, broer, baner, veje og lufthavne. MOE har som en del af Artelia Group et stigende antal internationale projekter, ligesom MOE Norge nu sammen med norske Olav Olsen har en stærk markedsposition for nordisk vækst og et stigende antal spændende projekter i Norden.

Typiske projekter inkluderer byggegruber, grundvandshåndtering, marinekonstruktioner, havne- og byudvikling, diger, dæmninger, tunnelering samt bæredygtig jordhåndtering og jordstabilisering.

Med forankring i MOEs / Artelias strategi vil du medvirke til at udarbejde handlingsplaner indenfor afdelingens arbejdsområde. Dine lederevner og dit lederskab skal supportere udviklingen og trivslen af medarbejdere i afdelingen. Du vil skulle lede i balance mellem ledelsesaktiviteter i Infrastruktur divisionen samt have styring og koordinering af den daglige ledelse af projekter og medarbejdere. Alt i samspil med den strategiske linje og den øvrige forretning i Byggeri Divisionerne i MOE.

Vi forventer, at du har erfaring med marine- og geotekniske konstruktioner og / eller bygge- og anlægsprojekter. Du skal have et godt overblik over projekteringsfaser og gerne have indblik i de kritiske elementer i bygge- og anlægsfasen. Din tværfaglighed er vigtig i forhold til de mange små og store in-house MOE projekter, som projekteres, både i den konkrete projektløsning og i tilknytning til øvrige afdelinger i MOE, hvor du vil have være primært kontaktpunkt.

MOE er et firma i stor vækst. Du skal medvirke til fortsat succes i en kultur, hvor vi fejrer vores succeser og fællesskabet. Tonen er uformel, kontor og omgivelser af høj standard og kaffen af prima kvalitet.

Du vil møde masser af initiativ, motivation og højt engagement i MOE – en kultur hvor vi støtter hinanden og er sociale.

I det faglige og sociale rum er der mange muligheder, hvis du har lyst, se mere her: Vimeo (login kræves) eller Facebook.

Vil du vide mere så tøv ikke med at kontakte os.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør eller tilsvarende akademisk baggrund
  • Du har en solid erfaring inden for faget med minimum 5 års erfaring indenfor vandbygning og / eller geoteknik
  • Du har minimum 3 år ledelseserfaring, helst indenfor rådgiver- eller entreprenørbranchen
  • Du har lyst til at lede og udvikle en fantastisk afdeling ind fremtiden
  • Du har lyst til arbejde med mennesker
  • Du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udvikling og vækst af afdelingen
  • Medvirke til markedsudvikling, herunder eventuelt have markedsansvar
  • Ledelse af medarbejderne i afdelingen
  • Deltage i driften af Infrastruktur Divisionen
  • Fastholde højt engagement og tilfredshed i afdelingen
  • Ressourcestyring i afdelingen, herunder håndtering af ressourcebelastning
  • Ansvar for forretningsenhedens samlede debiteringsgrad
  • Ansvar for de faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling i afdelingen, herunder koordinere på tværs af afdelinger og forretningsenheder
  • Repræsentere fagområde for afdeling i forretningen
  • Sikre den tekniske kvalitet af projektarbejdet i afdelingen
  • Bidrage til salg og marketing
  • I mindre grad opgave- og projektløsning (afhængig af din profil)
  • Medvirke til strategiplan, både nationalt og internationalt med Artelia og Olav Olsen
  • Ansvar for afdelingens strategiske handlingsplaner.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.